Med titlen som far følger i dag vilkår og forventninger, der har få års levetid. Tavlen er visket ren, og fædre må spejle sig i hinanden fremfor fortidens idealer. Forskningsleder Svend Aage Madsen fastslår, at vi kun har set begyndelsen på farrollens opbrud.
Af Nanna Cæcilie Thrane og Malene Nees Damborg
”Mænd har fordoblet samværet med deres børn i løbet af de sidste 10-15 år. Der sker enorme forandringer i øjeblikket, og den øremærkede barselsorlov er kun toppen af isbjerget,” fortæller Svend Aage Madsen, chefpsykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet.
Svend Aage Madsen har i årtier forsket i fædre og mænd. Han adresserer et historisk banebrydende skift i farrollen, som kaster fortidens normer op i luften og giver plads til nye idealer. Idealer der ikke alene favner nærvær, tid og engagement i barnets liv, men også en efterstræbelse af rollen som primær omsorgsperson.
Siden årtusindeskiftet har Svend Aage Madsen undersøgt fædres forhold til deres børn og observeret, hvordan det har forandret sig over tid. I hans forskning skinner en klar tendens igennem: Fædre er gået fra at være distancerede familiemedlemmer til at blive nærværende omsorgsgivere.
”Da vi startede med at undersøge emnet, fortalte mange kommende fædre, at deres egen far var fraværende og uengageret. De syntes ikke, de forstod ham og følte heller ikke, at der var noget, de kunne tage med fra hans måde at være far på,” fortæller Svend Aage Madsen.
Fædrenes opgør med fortiden kommer også til udtryk blandt børn i dag. For spørger man børn, hvem de kan tale fortroligt med, og sammenligner med svaret fra 30 år siden, så finder man store forskelle. I dag er der langt flere børn og unge, der kan tale fortroligt med både far og mor, mens størstedelen alene kunne med deres mor for blot få årtier siden, påpeger Svend Aage Madsen.
Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor farrollen er i rivende forandring nu og ikke for mange år siden. Hvorfor titlen som far ikke altid har indebåret tid og engagement i barnets liv. Et muligt svar kan findes ved at drage på en rejse tilbage i tiden:
”Da antropologen Margaret Mead drog til Polynesien i midten af 1900-tallet, opdagede hun, at mænd blev holdt væk fra fødsler og spædbørn. Hendes vidunderlige forklaring var, at lod man først mændene tage sig af barnet, fik man dem ikke ud på jagt, fiskeri og marken. Det er måske derfor, der er så få traditioner for stærke far-barn-relationer,” fortæller Svend Aage Madsen.
Moderne tilknytningsforskning puster liv i denne teori. Svend Aage Madsen forklarer, at den der tager sig af barnet, også er den, barnet knytter sig til – og at jo mere man er sammen med barnet, jo mere får man lyst til at bruge tid med det. Men modsat tidligere tilknytningsforskning ved vi nu, at børn sagtens kan have flere nære omsorgspersoner, som de er lige knyttet til.
Efter hundrede års lange traditioner skriver nutidens fædre altså ny historie med blot få generationers mellemrum. Den øremærkede barsel til fædre, der netop er trådt i kraft, vil med al sandsynlighed blive et rygstød til de stærke far-barn-relationer, mener Svend Aage Madsen.
"Det er tid sammen, der gør, at man kan fornemme, hvad barnet vil, og hvad det kan lide - eller ikke kan lide. Det er kun sådan, at en tæt relation kan opstå. Derfor mener jeg, at det er fantastisk godt med fædrebarslen,” siger Svend Aage Madsen.
Svend Aage Madsen medvirker i den nyligt udkomne podcastepisode: Far som omsorgsperson, hvor han fortæller om farrollen gennem tiden. Podcasten indgår i serien Forælderskabelsen, som er produceret af FOF Aarhus med jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane som vært. Lyt med her eller hvor du normalt hører podcasts.
