Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Kursister på et aftenyoga-hold ved FOF Aarhus, underviser Laila Elisabeth Møller-Rasmussen

Blid sommeryoga mod stress

Blid sommeryoga mod stress

Få dyb afspænding af krop og sind med blide yogaøvelser og åndedrætsteknikker på dette korte sommerforløb.

Med det moderne livs udadvendte fokus og krav om resultater bliver mange af os så pressede, at vi glemmer at skabe passende frirum i hverdagen. En krop og et sind, der gennem et stykke tid har arbejdet hårdere, end der er ressourcer til, bliver stresset. Derfor er det vigtigt, at vi mærker efter behovet for et pusterum, så vi kan holde de velfortjente pauser, som krop og sind har brug for.

Yoga mod stress giver dig bedre kontakt til din krop, så du kan mærke og reagere hensigtmæssigt på overbelastning. På holdet laver vi blide, mindfulle yogaøvelser, hvor alle kan være med. Vi laver især liggende og siddende stillinger, hvor vi har opmærksomhed på åndedrættet og på at mærke kroppen. Til blid musik lærer du simple åndedræts- og meditationsøvelser, yogastillinger og afspænding, som hjælper dig til at genetablere dine ressourcer og livsenergi.

På et lille hold i trygge og hyggelige omgivelser laver vi øvelser, som hjælper dig med at slippe af med spændingerne, både fysisk og psykisk.

NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning.

Læs mere om hensyntagende undervisning