Skip to content
Aarhus Symfoniorkesters historie | Foredrag i Kulturhøjskolen | FOF Aarhus

Aarhus Symfoniorkesters historie

Aarhus Symfoniorkesters historie

Aarhus Symfoniorkester kan fejre 90-års fødselsdag i år!

Aarhus Symfoniorkester – eller Aarhus Byorkester, som det hed dengang, blev grundlagt i 1935 som det første landsdelsorkester udenfor hovedstaden (!), og det har altid været en vigtig del af kulturlivet i Aarhus. Orkestret har haft forskellige spillesteder og øvefaciliteter gennem årene, som undertiden har været omtumlede – blandt andet Aarhus Teater, Kongreshuset i Amaliegade, Scala, Stadionhallen, Marselisborghallen, Ridehuset, Gellerupscenen, Risskov Amtsgymnasium, Musikhusets Store Sal, Frichsparken og – siden 2007 – Symfonisk Sal i Musikhuset.

Et symfoniorkester er en spændende og levende kulturorganisation, og Aarhus Symfoniorkesters aktiviteter er meget vidtfavnende: symfonikoncerter, operaforestillinger, balletter, børnekoncerter, lokalcenterkoncerter, filmkoncerter, kammerkoncerter, samarbejder med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Musikskole, turneer, festivalkoncerter på Smukfest og Copenhell, radiotransmissioner, CD-indspilninger og meget mere.

Tidligere musikchef Leif V.S. Balthzersen fortæller med billeder og lyd om orkestrets spændende historie, og tidligere solobassist Frank Christensen, der har spillet i Aarhus Symfoniorkester i 42 år (dvs. næsten halvdelen af den tid, orkestret har eksisteret), fortæller om nogle af sine mange oplevelser i musikkens verden.

Praktisk information

Dette foredrag er en del af fredagsforedragene på Kulturhøjskolen i FOF Aarhus. Foredragene er åbne for alle seniorer over 60 år  også for dig, der ikke er deltager på Kulturhøjskolen. Ønsker du at deltage i foredraget, kan du tilmelde dig her på siden. Er du allerede tilmeldt Kulturhøjskolen, er foredragene inkluderet i din tilmelding, og du skal ikke tilmelde dig foredragene.

Hvis du ønsker at tilmelde dig alle fredagsforedragene, kan du gøre det her