Skip to content

Vores butik og telefon er lukket torsdag d. 29. maj og fredag d. 30. maj pga. Kristi Himmelfartsferien. Hjemmesiden er åben for tilmeldinger som altid.

Aarhus Symfoniorkesters historie | Foredrag i Kulturhøjskolen | FOF Aarhus

Aarhus Symfoniorkesters historie

Aarhus Symfoniorkester kan fejre 90-års fødselsdag i år!

Aarhus Symfoniorkester – eller Aarhus Byorkester, som det hed dengang, blev grundlagt i 1935 som det første landsdelsorkester udenfor hovedstaden (!), og det har altid været en vigtig del af kulturlivet i Aarhus. Orkestret har haft forskellige spillesteder og øvefaciliteter gennem årene, som undertiden har været omtumlede – blandt andet Aarhus Teater, Kongreshuset i Amaliegade, Scala, Stadionhallen, Marselisborghallen, Ridehuset, Gellerupscenen, Risskov Amtsgymnasium, Musikhusets Store Sal, Frichsparken og – siden 2007 – Symfonisk Sal i Musikhuset.

Et symfoniorkester er en spændende og levende kulturorganisation, og Aarhus Symfoniorkesters aktiviteter er meget vidtfavnende: symfonikoncerter, operaforestillinger, balletter, børnekoncerter, lokalcenterkoncerter, filmkoncerter, kammerkoncerter, samarbejder med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Musikskole, turneer, festivalkoncerter på Smukfest og Copenhell, radiotransmissioner, CD-indspilninger og meget mere.

Tidligere musikchef Leif V.S. Balthzersen fortæller med billeder og lyd om orkestrets spændende historie, og tidligere solobassist Frank Christensen, der har spillet i Aarhus Symfoniorkester i 42 år (dvs. næsten halvdelen af den tid, orkestret har eksisteret), fortæller om nogle af sine mange oplevelser i musikkens verden.

Praktisk information

Dette foredrag er en del af fredagsforedragene på Kulturhøjskolen i FOF Aarhus. Foredragene er åbne for alle seniorer over 60 år  også for dig, der ikke er deltager på Kulturhøjskolen. Ønsker du at deltage i foredraget, kan du tilmelde dig her på siden. Er du allerede tilmeldt Kulturhøjskolen, er foredragene inkluderet i din tilmelding, og du skal ikke tilmelde dig foredragene.

Hvis du ønsker at tilmelde dig alle fredagsforedragene, kan du gøre det her

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 31.10.2025 09:30-11:30 Solsalen Leif V.S. Balthzersen
Leif Balthzersen | Underviser hos FOF Århus
Underviser

Leif V.S. Balthzersen

Jeg er mag.art. i musikvidenskab og har bl.a. været musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester samt ensemblechef for Aarhus Sinfonietta. Jeg er endvidere bestyrelsesformand for Aarhus Sommeropera.

Jeg har undervist på universiteterne i Aarhus og København, Det Jyske Musikkonservatorium samt på højskoler og hos folkeoplysningsforbundene og på Folkeuniversiteterne i hele landet.

Jeg laver oversættelser og overtekster for Den Jyske Opera og skriver programnoter for bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester og Det Kongelige Teater. Jeg er desuden redaktør på Aarhus Universitetsforlag.

Jeg har været anmelder for Dagbladet Information og har skrevet artikler og interviews til JP Århus/Jyllands-Posten.

Har udgivet bøgerne Mozarts operaer. En guide og Richard Strauss' orkestermusik. En brugsanvisning og Når musikken fortæller. En koncertfører til 75 klassiske værker på Aarhus Universitetsforlag.