Skip to content
Kursister til online undervisning med Zoom i FOF Aarhus

Online Ve-træning

Online fødselsforberedelse og ve-træning

Anbefalet start: graviditetsuge 26-36.

NB. Deltager I i undervisningen som et par, skal I tilmeldes separat, med hver jeres tilmelding og hver jeres betaling - kr. 125,- pr. person.

Med et online-kursus i ve-træning får du effektiv fødselsforberedelse, som klæder dig godt på til din fødsel og giver dig den nødvendige viden, der skal til, for at du føler dig tryg ved den forestående fødsel. Du får afprøvet nogle af de redskaber, der hjælper dig godt igennem forløbet:

  • Rolig vejrtrækning

  • Ve-stillinger/fødestillinger

  • Afspænding og visualisering

  • Massageteknikker til ledsager

Den online fødselsforberedelse henvender sig både til par og til kvinder uden ledsager.

På online-kurset får du præcis den samme viden og får øvet de samme redskaber, som på holdene med fysisk fremmøde. På den måde kan du finde DIN vej til smertelindring, tillid og samarbejde med din fødende krop og med din fødselsledsager.

Vi har afholdt mange kurser i online fødselsforberedelse, og vores undervisere og kursister har fået gode erfaringer og oplevelser med det. Vi får tilbagemeldinger om, at det giver stor tryghed at afprøve øvelserne i de hjemlige, vante rammer, hvor fødslen også ofte vil begynde.

Claus og Maria fortæller: "Det var megalærerigt, at vi fik øvet teknikkerne, og vi føler os meget mere klar, end vi gjorde før."

Praktisk info:

Den online fødselsforberedelse foregår via undervisningsplatformen Zoom. Inden kursets start bedes du downloade programmet. Se hvordan du downloader Zoom her (PDF)

Din underviser vil tilsende dig dit link til Zoom-mødet, dagen før undervisningens start.

FOF Aarhus samarbejder med Aarhus Jordemoderpraksis om ve-træning. Se Aarhus Jordemoderpraksis' samlede overblik over kurser og øvrige tilbud for gravide i Aarhus.