Anbefalet start: graviditetsuge 26-36
Bemærk: Kommer I som et par eller deltager du med en ledsager, skal I tilmeldes separat, med hver jeres tilmelding og hver jeres betaling - kr. 175,- pr. person. Vi tager forbehold for at afvise en evt. partner, der ikke er tilmeldt og har betalt for kurset. Husk derfor at tilmelde jer begge på holdet.
Du får den nødvendige viden og får afprøvet nogle af redskaberne:
Kurset henvender sig både til par og til kvinder uden ledsager.
Praktisk ve-træning øger din evne til at tackle dine veer. Vores erfaring er, at vejen til den gode fødsel ikke er ens for alle. Derfor er det godt, at du har en vifte af gennemprøvede redskaber at vælge imellem. Redskaber som kan hjælpe dig med at finde DIN vej til smertelindring, tillid og samarbejde med din fødende krop og med din fødselsledsager.
Som partner/ledsager kan det være en stor hjælp at vide, hvordan man støtter den gravide bedst muligt under fødslen.
Er du i tvivl om hvilket hold du skal vælge, eller hvornår du skal starte din fødselsforberedelse? Læs om Fødselsforberedelse - Hvad skal jeg vælge?
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 08.09.2025 | 16:30-19:30 | Søndergade 74 | Camilla Aia |
Jeg er psykomotorisk terapeut med speciale i graviditet og efterfødsel siden 2018. Derudover har jeg uddannelsen IBCLC (International Breastfeeding & Lactation Consultant), som er 100 timers evidensbaseret undervisning (2019 - 2020).
Jeg startede som selvstændig i 2021 under navnet Ammeterapeuten, men går nu under navnet Camilla Aia, da jeg i 2023 har åbnet klinik og er under doula uddannelse. I min klinik tilbyder jeg bl.a. psykomotorisk behandling, cupping og rebozo.
Som underviser har jeg fokus på at finde løsninger som passer til dig, din familie og jeres hverdag. Jeg brænder for familiedannelsen, kvindeliv samt mental- og fysisk sundhed. Jeg ser bevægelse som en hyldest til kroppen og dens bevægemuligheder. Derfor er jeg altid nysgerrig på, hvordan vi sørger for, at bevægelse føles godt og kan udføres med et smil på læben.
Jeg inddrager både metoder fra psykomotorik, yoga og dans i min undervisning.
Du kan læse meget mere på min hjemmeside her.