Skip to content
Træning for muskel- og ledproblemer | FOF Aarhus

Muskel- og ledproblemer

Har du udfordringer i muskler og led, fx gigt eller lignende? Ønsker du at forebygge og afhjælpe smerter? Så tag med på dette hold, hvor vi træner og bevæger hele kroppen på en skånsom måde.

I træningen har vi fokus på nærvær og kropsbevidsthed. Hver gang får du bevæget hele kroppen i et roligt tempo med plads til individuel vejledning.

Vi starter ofte med massage og træning til fødderne og laver derefter balancetræning. Gennem massage med bolde og bevægelse af alle led arbejder vi med smidighed og styrke i bindevævet. Styrketræningen forgår i et roligt tempo, som giver stor styrke og bevidsthed om de enkelte muskler. Øvelserne virker desuden beroligende på dit nervesystem og medvirker til at sænke stress i kroppen, hvilket også kan virke smertelindrende. Hver gang afsluttes med en afspænding.

Vi benytter bl.a. fodruller, små og store bolde samt træningselastikker.

Som deltager på holdet får du:

  • Større kropsbevidsthed
  • Bedre balance og stabilitet
  • Mere styrke og smidighed
  • Viden om øvelser der kan hjælpe dig i hverdagen

Forudsætninger for deltagelse

Muskel- og ledproblemer henvender sig til dig, der oplever udfordringer med muskler og led, fx gigt. Det er ideelt til dig, som søger et mindre, hensyntagende træningshold med tid og plads til individuel vejledning. Læs mere om hensyntagende undervisning her.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 02.09.2025 09:30-11:20 Søndergade 74 Birgit Jørgensen
2 Tirsdag 09.09.2025 09:30-11:20 Søndergade 74 Birgit Jørgensen
3 Tirsdag 16.09.2025 09:30-11:20 Søndergade 74 Birgit Jørgensen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Birgit Jørgensen
Underviser

Birgit Jørgensen

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut i 1999 og certificeret pilates instruktør i 2007.

Pt. er jeg i gang med en efteruddannelse som qigong instruktør hos Qigong Zen Akademiet.

I min undervisning tager jeg udgangspunkt i det psykomotoriske, hvor der er fokus på nærvær og kropsbevidsthed.

Jeg forsøger at sammensætte undervisningen med henblik på deltagernes behov, hvor der også er plads til individuel vejledning.

Jeg har undervist siden 1999 og har taget kurser indenfor bl.a.:

  • Yoga og mindfulness
  • Funktionel træning
  • Fascial flow
  • Bækkenbundstræning
  • Åndedræt
  • Aktivering af inaktive muskler.