Skip to content
Kursus | Pilgrimmens hjemkomst

Pilgrimmens hjemkomst

Pilgrimmens hjemkomst

Har du været afsted på Caminoen, oplevet en masse og gjort dig ny erfaringer, men mangler nogen at dele dine indsigter med? Måske du også finder det svært at integrere pilgrimmens indsigter og erfaringer i dit eget liv?

Fællesskab og udveksling med andre pilgrimme er en vigtig nøgle, og på dette kursus er der derfor rig mulighed for at erfaringsudveklse. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser gennem oplæg, samtale, meditationer og øvelser.

Der vil være to mødegange plus en vandring i skovene syd for Aarhus.

Som deltager på kurset vil du:

  • få inspiration og redskaber til at vedligeholde det, der blev vigtigt på din vandring, og til at være tro mod dig selv og dine mål.
  • indgå i et fællesskab med andre pilgrimme.
  • tage del i et åbent rum, hvor du kan udveksle erfaringer og integrere det, du lærte på din Camino-tur.
  • få perspektiver på, hvordan du kan arbejde videre med pilgrimsfærdens essens. 

Forudsætninger for deltagelse

Kurset Pilgrimmens hjemkomst henvender sig til dig, der allerede har været afsted på Caminoen i enten Spanien, Portugal eller Frankrig. Du er i form og kan sagtens gå ca. 15 km.

Praktisk information

Tag tøj med, som du kan bevæge dig i, da vi laver fysiske øvelser på gulvet samt meditation. Medbring gerne en notesbog og en dagbog fra din tur på Caminoen, hvis du har sådan en. På vandringen skal du være påklædt til årstiden med godt fodtøj og evt. regntøj.

Se også foredraget At vandre på Caminoen