Skip to content

Underviser til færdselsrelateret førstehjælp i FOF Aarhus

Har du erfaring med førstehjælp og lyst til at undervise i weekenderne? I FOF Aarhus søger vi flere timelønnede undervisere til vores kurser i færdselsrelateret førstehjælp. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt undervisermiljø, hvor fleksibilitet, kvalitet og samarbejde er i højsædet.

Om jobbet

Vi har brug for undervisere til weekendkurser i færdselsrelateret førstehjælp. Kurserne afholdes:

  • Tidspunkt: lørdag og søndag kl. 9.00–17.00
  • Sted: FOF Aarhus, Søndergade 74, 8000 Aarhus C
  • Parkering: Mulighed for gratis parkering i Søgade 12

Du vælger selv, hvor mange weekender, du ønsker at undervise, og du har mulighed for at byde ind med én eller flere weekender pr. kvartal. Som ny underviser tilbyder vi dig at følge en erfaren kollega, så du hurtigt bliver tryg ved undervisningen, lokalerne og udstyret.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Timeløn: 320,32 kr. pr. lektion (gældende fra 1. april 2025)
  • Feriepenge: 12,5 % indbetales til Feriekonto
  • Ansættelsesform: Timelønnet

Krav om medlemskab af FSFI

For at kunne undervise i færdselsrelateret førstehjælp skal du være medlem af FSFI (Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører). Dette er nødvendigt for at kunne udstede gyldige undervisningsbeviser.

  • FOF Aarhus betaler indmeldelsesgebyret på 1.875 kr.
  • Du betaler selv det årlige kontingent på 2.500 kr.
  • Ved indmelding efter 30. juni betales kun halv pris for resten af året (1.250 kr.)
  • Læs mere og tilmeld dig her

Undervisningsmaterialer og faciliteter

  • Du medbringer dit eget undervisningsmateriale og din egen pc.
  • Undervisningslokalerne er udstyret med projektor og alt nødvendigt førstehjælpsudstyr, såsom genoplivningsdukker og forbindingsmaterialer m.m.

Er du interesseret?

Vil du undervise og gøre en forskel for nye trafikanter? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Vi ansætter løbende flere undervisere – kontakt koordinator Rebecca Fredenslund på mail rebecca@fof-aarhus.dk for en uforpligtende samtale.