Opstart: god tid til dig som har født for 2-12 uger siden (v. kejsersnit 5-12 uger).
Formålet med kurset er at give en helhedsorienteret træning af hele kroppen med mor og barn i centrum. Vi træner din bækkenbund, mave og ryg samt afspænder skuldre og nakke. Sidst i forløbet laver vi også pulstræning.
Vi inddrager børnene i sang, leg og bevægelser, og du lærer om løfte- og bæreteknikker. Du får også idéer til, hvordan du kan passe på din krop i andre hverdagsbevægelser og stillinger.
De helt små børn sover måske mest i fx lift, men efterhånden bliver det interessant at være på babylegepladsen og opdage de andre babyer.
Se også vores hold i efter-efterfødselstræning til dig, der har født for 3-12 måneder siden.
I efteråret 2019 var vi forbi efterfødselstræning ved vores søde underviser Mette Axel Petersen, og det er der kommet denne stemningsvideo ud af:
Husk at du også kan træne derhjemme med træningsvideoer fra FOF Inspiration. Se træning for mave eller træning for lænd og bækken.