Skip to content
Kursus | Camino for begyndere

Camino for begyndere

Camino for begyndere

Oplever du, at Caminoen kalder på dig, og/eller planlægger du at tage afsted inden for det næste års tid?

Tag med på dette kursus og bliv klædt på fysisk og mentalt til en tur på Caminoen. På kurset vil du få inspiration til det hele. Vi vil arbejde med den helt konkrete forberedelse ned i detaljer, men vi vil også se på pilgrimsvandringen i et større perspektiv, så du kan få fuldt udbytte af din tur. Kurset består af oplæg, samtale, meditationer og øvelser.

Der vil være to mødegange plus en vandring i skovene syd for Aarhus.

Som deltager på holdet vil du: 

  • blive klædt på til din første Camino, så du både ved, hvordan du kommer afsted, og hvordan du finder overnatning undervejs.
  • blive klogere på, hvad du skal have med: pakkeliste, rygsæk og andet udstyr.
  • få inspiration til at arbejde med din indre rejse undervejs, herunder din motivation og din længsel. 

Forudsætninger for deltagelse

Camino for begyndere henvender sig til dig, der er nysgerrig på Caminoen i Spanien, Portugal eller Frankrig og gerne vil afsted på din første vandring. Du skal være i form og kunne gå ca. 15 km.

Praktisk information

Tag tøj med, som du kan bevæge dig i, da vi laver fysiske øvelser på gulvet samt meditationsøvelser. Tag også en notesbog med. På selve vandreturen skal du være påklædt til årstiden med godt fodtøj og evt. regntøj.

Se også foredraget At vandre på caminoen