Skip to content
Scene fra A Storm Foretold. dokumentar af Christoffer Guldbrandsen

A Storm Foretold - Biden vs. Trump

Tag med til et foredrag, der åbner døren til en verden af politiske intriger.

Gennem personlige erfaringer og optagelser fra sin seneste film A Storm Foretold om Donald Trumps tidligere rådgiver Roger Stone tager filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen dig med bag kulisserne til magtspil, løgne og konsekvenserne af politisk storm.

Christoffer Guldbrandsen har været helt tæt på Trumps inderkreds. Så tæt at han efterfølgende er blevet opsøgt af FBI og stævnet af den Amerikanske Kongres for at få ham til at vidne om, hvad han oplevede. Gennem mere end fire år fulgte han Trump-bevægelsen indefra, og han var med hele vejen til angrebet på Capitol den 6. januar og gennem det efterfølgende opgør.

Denne aften stiller Christoffer Guldbrandsen skarpt på et splittet USA og tager fat på de svære spørgsmål, som det kommende præsidentvalg rejser. Ikke bare for amerikanerne, men for hele verden.

Om Christoffer Guldbrandsen:

Christoffer Guldbrandsen har markeret sig som én af Danmarks førende dokumentarfilmskabere. Han er en modig fortæller, der har sat sit præg på den politiske debat. Det gælder også hans seneste projekt A Storm Foretold, der tager os med bag kulisserne til Trump-bevægelsen i et splittet USA.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 21.10.2024 19:00-21:00 Dokk1 Christoffer Guldbrandsen

Christoffer Guldbrandsen