Skip to content
Thea Pedersen, Jyllands-Postens korrespondent i Ukraine, foredragsholder i FOF Aarhus

Bag kulisserne i Ukraines krig

Mød Thea Pedersen, en erfaren journalist og fotograf, der har rapporteret fra flere af verdens konflikter og brændpunkter.

Thea har dækket krigen mod Islamisk Stat under offensiven i Mosul og Raqqa. Hun har rapporteret fra fængsler og fangelejre i Syrien, dokumenteret Yemens hjerteknugende sultkatastrofe samt Talibans genopståen i Afghanistan. Siden 2022 har hun været Jyllands-Postens korrespondent i Ukraine og har dækket krigen fra både den militære og den menneskelige frontlinje.

Denne aften får du et eksklusivt indblik i Theas liv som krigsreporter. Det er din chance for at komme med ”bag kulisserne, bag kameraet og overskrifterne”, når hun deler sine oplevelser, udfordringer og personlige historier fra krigszonen i Ukraine og giver et indblik i arbejdet som journalist og virkeligheden fra Europas nye krig.

Om Thea Pedersen

Thea Pedersen er forfatter, journalist med fokus på verdens brændpunkter og siden 2022 fast freelancekorrespondent for Jyllands-Posten i Ukraine. Hun er tidligere nyheds- og kriminalreporter samt USA-korrespondent på Ekstra Bladet.

Siden 2017 har Thea Pedersen rejst til en lang række af verdens brændpunkter for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer for en bred vifte af danske og internationale medier. Hun er desuden cavlingnomineret for dokumentaren Metoo – Sexisme Bag Skærmen (2022).

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 23.09.2024 19:00-21:00 Jyllands-Posten Thea Pedersen

Thea Pedersen