Skip to content
Tur til Vendsyssel og Børglum kloster med FOF Aarhus

Tur til det vilde Vendsyssel

Turledere: Christian Egander Skov og Uffe Holmsgaard Eriksen, historikere og undervisere på Kulturhøjskolen i FOF Aarhus

Stygge Krumpen, østvendte træer og en by, der blev delt i to. Kirken, der var ved at styrte i havet, kunst og kloster. Kom med FOF Aarhus til det vilde Vendsyssel!

Vi begynder turen på Børglum Kloster, der indtil reformationen var det nordlige Jyllands bispesæde. Her huserede den sagnomspundne biskop, Stygge Krumpen. Vi skal se klostret og høre, hvad der er sandhed og myte i fortællingen om biskoppen med det knap så flatterende fornavn.

Efter en herlig frokost i klostrets café kører vi til Mygdal og besøger Herregården Odden, der rummer en stor samling af J.F. Willumsens kunst.

Fra Mygdal går turen ud til den vilde vestkyst i Lønstrup. Her kæmper man til stadighed med havets glubske appetit. Det æder sig langsomt ind på strand og klit. Vi skal se stedet, hvor Mårup Kirke lå. Den blev kendt som kirken, der var ved at styrte i havet, indtil den blev pillet ned i 2008.

Endelig slutter vi turen af i det pittoreske fiskerleje Lønstrup. Byen, der hver sommer forvandles til et turistmekka, blev i 1877 ramt af så voldsomt et skybrud, at vandmasserne kløvede byen i to og skyllede flere huse væk. Turen afrundes her med en lille eftermiddagssnack, inden bussen kører tilbage til Aarhus.

Download program til print

Dagsprogram

Kl. 08.00: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1.
Kl. 10.30: Ankomst til Børglum Kloster. Turlederne fortæller om stedet og Stygge Skrumpen. Der er rig mulighed for at opleve klosteret og dets udstillinger.
Kl. 12.00: Vi nyder en frokost på Café Vognporten ved klosteret.
Kl. 13.00. Vi kører fra Børglum Kloster mod Mygdal.
Kl. 13.45: Ankomst til Mygdal. Vi ser J.F. Willumsen-samlingen på Herregården Odden.
Kl. 15.00: Afgang Mygdal mod Mårup Kirke.
Kl. 15.40: Ankomst til Mårup Kirke. Turlederne fortæller om kirken, der blev truet af kysten, reddet, pakket ned og siden knust.
Kl. 16.00: Afgang mod Lønstrup.
Kl. 16.10: Vi ankommer til den skønne kunstnerby Lønstrup. Her tager turlederne os på en kort byvandring, hvorefter vi slutter med kaffe og kage på en af caféerne tæt på havet, Café Havblik.
Kl. 17.00: Vi vender snuden retur mod Aarhus. Hjemkomst ved Musikhuset ca. kl. 19.15.

Praktisk information

Prisen er inkl. bus t/r, entré, guidet omvisning, byvandring, frokost på Café Vognporten (ekskl. drikkevare) samt eftermiddagskaffe og kage på Café Havblik. Hvis du har særlige allergener, vi skal være opmærksomme på ift. frokosten, skal du venligst give besked om dette ved tilmelding.

Bemærk venligst, at deltagelse forudsætter, at du er godt gående. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 18.05.2024 08:00-19:15 Musikhuset Aarhus Christian E. Skov/ Uffe Holmsgaard Eriksen
Christian Egander Skov og Uffe Holmsgaard Eriksen, historikere og undervisere på Kulturhøjskolen i FOF Aarhus

Christian E. Skov/ Uffe Holmsgaard Eriksen

Om Christian Egander skov
Christian Egander skov er ph.d., cand.mag. i historie og religionsvidenskab, forfatter og projektmedarbejder ved FOF Aarhus.

Om Uffe Holmsgaard Eriksen
Uffe Holmsgaard Eriksen er cand.theol. og ph.d. i kirkehistorie. Uffe forsker i byzantinsk poesi ved Syddansk Universitet og er timelærer ved læreruddannelsen på VIA i Aarhus.