Skip to content

Hjemmesiden åbner snart! Du kan se alle de nye hold den 8/12 - så hold godt øje og glæd dig til at finde dit drømmehold.

Billede af kvinde der filmer på mobiltelefon

Film på mobiltelefon - begyndere

Film på mobiltelefon - begyndere

De fleste af os går rundt med et fremragende kamera i lommen - men ved du, hvordan du får det bedste ud af det? Og kender du de værktøjer på din mobil, som gør dig i stand til at optage videoer i høj kvalitet med god opsætning, indhold og klipning?

På kurset vil du lære de grundlæggende teknikker for, hvordan du arbejder kreativt med video og lyd på din telefon. Du får også kendskab til basale apps til klipning (fx Adobe Premiere Rush). Undervisningen består af korte, præcise oplæg, som umiddelbart omsættes til praktiske øvelser. Efter kurset vil du kunne optage og klippe film på din mobiltelefon.

Kurset starter ud med en opstartsweekend, hvor vi møder hinanden, gennemgår det tekniske og får praktisk erfaring. Dette vil vi arbejde videre med de tre følgende onsdage. Der vil blive stillet små opgaver mellem kursusdagene, så optimalt skal du kunne sætte et par timer af i ugen til hjemmearbejde, ud over selve kurset.

NB. Du skal selv medbringe telefon og evt. Ipad/computer.

Underviser Laurits Helligsøe har arbejdet professionelt med dokumentar og tv i tre år. Hans korte dokumentarfilm “Morfar flytter hjemmefra” blev udtaget til flere festivaler og blev nomineret til en Robert i år (2020).