Skip to content
Bogbindingskursus i FOF Aarhus

Bogbinding

Dette kursus er for dig, som drømmer om at give dine gamle, lasede bøger et nyt liv, indbinde tidsskrifter eller lave flotte notes- og scrapbøger mm. På kurset lærer du det spændende og alsidige, gamle håndværk: bogbinding. Du bliver undervist i lettere restaurering og lærer, hvordan du kan bevare dine gode, men gamle, bøger.

Vi skiller de gamle bøger ad, saver, syr og limer dem sammen, presser dem, tilskærer og sætter et flot omslag eller bind på. Du kan bl.a. få vejledning i og øve dig på at bruge falseben, sy på hæftelade, lime, sætte kapitælbånd på, banke fals, pappe op, skærfe skind og meget mere.

Med et kursus i bogbinding kan dine gamle bøger og tidsskrifter få nyt liv og blive superflotte på reolen. Til kurset skal du selv medbringe en bog, der skal indbindes.

Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 22.01.2024 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Erik Nymark Jensen
2 Mandag 29.01.2024 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Erik Nymark Jensen
3 Mandag 05.02.2024 19:00-21:45 Fjordsgade foreningshus Erik Nymark Jensen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Erik Jensen
Underviser

Erik Nymark Jensen

Jeg er udlært bogbinder i 1968, og jeg har undervist i håndværket i 13 år i FOF Aarhus.