Skip to content
Sykursus ved FOF Aarhus, underviser Dorit Thomsen

Sy selv - aktuel mode og design

Ønsker du at skabe noget tøj, som er oppe i tiden, din helt egen garderobe, og vil du gerne opnå bedre faglighed til at komme videre i uddannelse?

Tag med til Sy selv - aktuel mode og design, hvor vi arbejder med at realisere dine sy-idéer og forvandle stoffet til modeller. Undervisningen tager udgangspunkt i netop dit niveau, og vi arbejder med grundforme eller færdige snit, ændrer designs og lærer om nye stoffer. Du kan også arbejde med re-design og upcycling af brugte tekstiler eller tøj. 

Som deltager på holdet vil du:

  • få inspiration og hjælp til at udvikle dit kendskab til syning - teoretisk og i praksis.
  • opnå en rationel tilgang til at skabe tøj og lave flotte sydetaljer.

Forudsætninger for deltagelse

Sy selv - aktuel mode og design henvender sig til både til nybegyndere og mere øvede. Undervisningen er individuel og kan derfor tilpasses dit niveau. Det er både muligt at arbejde med det enkelte, og få den grundige viden, der kræver at komme i gang, men du kan også komme med et igangværende projekt, som du gerne vil have hjælp til at opnå flotte resulter med. 

Praktisk information

Medbring dit eget sygrej, herunder målebånd, saks, kridt, knappenåle, sytråd og maskinspoler. Medbring også gerne tape og blyanter, som du kan bruge til at lave mønstre. Det er muligt at være med i et fælles mønsterpapir mod et beløb. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 19.01.2024 09:30-12:45 H.H. Seedorffs Str. 7 Dorit Thomsen
2 Fredag 26.01.2024 09:30-12:45 H.H. Seedorffs Str. 7 Dorit Thomsen
3 Fredag 02.02.2024 09:30-12:45 H.H. Seedorffs Str. 7 Dorit Thomsen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Dorit Thomsen
Underviser

Dorit Thomsen

Jeg har en teoretisk uddannelse fra Teko Denmark og Odense Håndarbejdsseminarium.

Derudover har jeg en praktisk uddannelse, som modelsyerske på systuer. Jeg har også eget værksted med serigrafi.

Jeg har mange års undervisningserfaring i beklædningssyning og konstruktion med vægt på individuel modeludvikling og personlig pasform.

I min tilgang til faget anvender jeg industriens rationelle - og skrædderiets håndværksmæssige metoder, hvorved sytekniske detaljer får et professionelt udtryk

Jeg har undervist hos FOF Aarhus siden 1992.

"Dorit er meget kompetent og har en god måde at undervise på." - kursist