Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

JazzKonversationer Live til FOF Aarhus' Jazz Me Up!

JazzKonversationer Live: "Jazzen fra ECM"

Jazz-talk med Frederik Lundin og Jens Rasmussen

Nu kan du, for 2. år i træk, opleve en live-udgave af den populære podcast JazzKonversationer under Aarhus Jazz Festival 2024. De to værter fra podcasten, Frederik Lundin og Jens Rasmussen taler hinanden og publikum igennem de nyere jazzstrømninger, som pladeselskabet ECM har repræsenteret og videreudviklet siden 1970’erne og stadig gør den dag i dag.

ECM er et tysk pladeselskab, som blev stiftet af producer Manfred Eicher i 1969. Musikken de udgiver bevæger sig typisk på tværs af de almindelige opfattelser af genre, for eksempel mellem jazz, klassisk musik og forskellige folkemusikalske udtryk. Musikken er kendetegnet ved en helt særlig lyd eller klang, derfor snakker man om en særlig ”ECM-sound”, som ofte beskrives som klar, luftig og med en utrolig dybde i klangen.

Der er i det hele taget en helt særlig æstetik forbundet med deres arbejde, som både omfatter lyden og det visuelle udtryk, f.eks. ved deres albumcovers.
Frederik Lundin og Jens Rasmussen tager udgangspunkt i musikeksempler fra seks legendariske albums fra ECM, som mindst én af de to elsker.

Forudsætninger for at deltage:

Alle kan være med, uanset om man har kendskab til musikhistorie og -teori eller ej. Man må dog forvente en vis grad af musiknørderi, når det er Lundin og Rasmussen der er på scenen.

Praktisk information:

Varighed: 1,5 time (+ tid til spørgsmål efterfølgende).

Denne Jazz-talk er en del af Jazz Me Up!, som er en række af kurser og arrangementer hos FOF Aarhus under Aarhus Jazz Festival i uge 29.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 15.07.2024 13:00-15:00 Solsalen Lundin/Rasmussen

Lundin/Rasmussen