Skip to content
Hænder der spiller klaver, klaverkursus hos FOF Aarhus

Klaver - marathon

Klaver - marathon

Brug 4 timer på at få spillet en masse klaver!

Her har du mulighed for at få kick-startet eller plejet dit klaverspil med et intensivt 1-dags kursus.

Underviseren går rundt til jer på skift, imens I sidder og spiller. Alle sidder ved hvert sit klaver, og undervisningen kan derfor tilrettelægges individuelt efter den enkeltes niveau og ønsker. Der er både mulighed for at arbejde med noder, akkorder og akkompagnementspil i forskellige genrer.

Forudsætninger for deltagelse

Klaver - marathon henvender sig til alle niveauer. Du er velkommen, uanset om du er helt nybegynder og gerne vil i gang med at spille klaver, eller har spillet nogle år, måske går på et af sæsonkurserne og/eller ønsker endnu mere klaverspil.

Praktisk information

Der vil maks. være 6 deltagere på holdet, og i lokalet er der et el-klaver til rådighed til hver deltager.

Undervejs på kurset vil der være plads til en frokostpause og kortere kaffepauser. Medbring gerne en madpakke og noget at drikke, eller køb evt. din frokost hos MIBmadmarked, der ligger i Frichs Parken, tæt på vores undervisningslokaler.

Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.