Tilmeldingsfrist: d. 20. juni.
Vi besøger Skagens Museum og ser sommerens særudstilling Tegn Amok. I udstillingen vises alt fra skagensmalernes børnetegninger til deres flotte færdige værker på papir. Der er skitser og studier, som relaterer sig til senere udgaver i olie. Udstillingen indeholder også et aktivt udstillingsrum, hvor man som besøgende har mulighed for at gå i dialog med skagensmalernes tegninger.
Vi nyder en frokost på det historiske Brøndums Hotel, hvorefter vi går med på en guidet byvandring ledet af en af Skagens Kunstmuseums kompetente formidlere – her skal vi opleve Skagen gennem kunstnernes blik og høre nærmere om skagensmalernes liv og virke i byen.
Kl. 07.30: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1.
Kl. 11.00 (ca.): Ankomst til Skagens Museum, hvor vi får en guidet omvisning og ser sommerens særudstilling Tegn Amok.
Kl. 12.30: Vi nyder en dejlig frokost på det historiske Brøndums Hotel og runder besøget af med kaffe og kage.
Kl. 14.30-16.00: Vi skal på en spændende guidet byvandring med en af Skagen Kunstmuseums dygtige omvisere. Vi får fortællinger om skagensmalernes liv og virke i byen.
Kl. 16.00-17.00: Tid til at opleve Skagen på egen hånd.
Kl. 17.00: Afgang fra Skagen Kunstmuseum mod Aarhus.
Kl. 20.00 (ca.): Ankomst til Aarhus, busholdepladsen ved Musikhuset.
Prisen er inkl. bus t/r, entré, guidet omvisning, guidet byvandring, frokost på Brøndums Hotel (ekskl. drikkevarer) samt kaffe og kage.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 24.08.2024 | 07:30-20:00 | Musikhuset Aarhus | Ruth Christensen |
Jeg er uddannet cand. mag. i kunsthistorie og italiensk fra Aarhus Universitet.
Desuden har jeg en faglig baggrund som pædagog og speciallærer.
Hos FOF Aarhus underviser jeg i kunsthistoriske emner og holder kunstrelaterede foredrag, bl.a. på Kulturhøjskolen.
Herudover er jeg turleder på diverse kunstture og kulturrejser hos FOF Aarhus.
Jeg holder desuden forelæsninger på Århus Kunstakademi og Folkeuniversitet i Aarhus.