Skip to content
Kvinde der maler til maleværksted hos FOF Aarhus

Maleværksted og kunstforståelse

Hvis du vil arbejde med dit maleri, mens du får inspiration og vejledning, så er dette kursus for dig. 

Du får:

Den daglige opvarmning:
Når vi mødes, starter vi nogle gange med opvarmning. Det kan være en tegneøvelse, en farveøvelse eller afprøvning af en teknik. Resultaterne er ikke nødvendigvis udstillingsegnede, men vi får skiftet fra dagligdagens fornuftige venstre hjernehalvdel til den kreative højre hjernehalvdel.

En opgave at gå i gang med:
Den allerførste dag kan det være rigtig svært at komme i gang. Så jeg stiller en opgave, der kan hjælpe dig med at få hul på dit maleri. Opgaven er fuldstændig frivillig. Nogle bruger en time og er så parate til deres eget projekt. Andre bliver så grebet, at de maler på opgaven flere gange. 

Vejledning og undervisning i nye teknikker:
Grundlæggende handler det selvfølgelig om, at du fordyber dig i dit eget maleri. Imens går jeg rundt og vejleder. Og så tager vi fat i andre medier og materialer, efterhånden som behovet opstår. De fleste maler med akrylmaling, men der er også frit slag til at tegne, male akvarel eller lave grafik (højtryk). Vi bruger som udgangspunkt ikke oliemaling, men hvis du ønsker at prøve, er der mulighed for at blive introduceret til at male med olie uden brug af terpentin eller andre opløsningsmidler i løbet af kurset.

Foredrag om kunst:
I de fleste pauser holder jeg foredrag om kunst. Vi ser på en kunstner, et maleri, en isme - fra istidens hulemalerier til det allernyeste. Det giver en solid kunsthistorisk viden. Og endnu vigtigere: Vi kan udlede nye muligheder til vores eget maleri.

Et rigtig hyggeligt hold:
Selvom vi bruger mest tid på at male og lære, er det også vigtigt med den gensidige inspiration og samværet omkring vor fælles interesse: kunst. Niveauet på holdet er meget bredt. Nogle har deltaget i et begynderkursus, andre har malet i mange år. Men alle har noget at byde på. 

Og så lidt praktisk til sidst: 
Der er mulighed for at opbevare lærreder og maling på skolen.

 

"Det giver mig så meget at deltage på kurset og holder mig i gang som maler." 
KURSIST

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 22.01.2024 09:30-12:45 Søren Frichs Vej 36 G Anders Kohls
2 Mandag 29.01.2024 09:30-12:45 Søren Frichs Vej 36 G Anders Kohls
3 Mandag 05.02.2024 09:30-12:45 Søren Frichs Vej 36 G Anders Kohls
Se alle Se færre
Underviser

Anders Kohls

Jeg er kunstmaler og uddannet kunst- og kulturhistoriker fra Aarhus Universitet.

I mine værker, som hovedsageligt er landskabsmalerier og fastholdte hverdagsøjeblikke, arbejder jeg med naturens former, farver, stemninger og symbolske betydninger  alt sammen med afsæt i det traditionelle oliemaleris teknikker og materialer. Motiverne finder jeg i de lokale landskaber og mennesker i min nærhed.

Selvom mit speciale er oliemaleri, har jeg bl.a. gennem min uddannelse bredt kenskab til kunstens mange forskellige medier og udtryksformer.

Du kan besøge min hjemmeside eller se mere af min kunst på min Instagram