Skip to content
Kvinde der laver styrketræning på kursus ved FOF Aarhus

Pilates - øvede

Bliv udfordret af nye øvelser og fordyb dig i det allerede kendte. Holdet er for dig, der har lavet pilates før, og som vil udforske træningsformen i dybden.

Formålet med holder er, at du opnår:

  • øget kropsbevidsthed.
  • en stærkere og mere balanceret krop.
  • en større grad af velvære i både krop og sind.

Sådan træner vi

Vi træner vi langsomt og roligt kroppens muskelgrupper gennem en bred vifte af stræk og øvelser. Vi er opmærksom på hensigtsmæssig brug af åndedrættet samt centrering, balance og koordinering.

Pilatesøvelser, der styrker og udfordrer hele kroppen, er omdrejningspunktet for kurset, men du vil også støde på åndedrætstræning, kredsløbs- og venepumpeøvelser, dybe yoga- og bindevævsstræk m.m. I nogle timer benytter vi redskaber, som udfordrer balancen og giver afveksling, fx bolde, flexbånd og foam roller.

Vi slutter altid med let afspænding til blid musik.

Forudsætninger for deltagelse

Pilates – øvede er for alle, uanset køn og alder, der kender grundprincipperne i pilates. Holdet henvender sig til dig, som gerne vil lave kendt stof og udfordres i mere krævende øvelser.

Praktisk information

Påklædning bør være behageligt tøj, der giver fri bevægelighed til dybe stræk.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 04.01.2024 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Silke Rønnow Jessen
2 Torsdag 11.01.2024 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Silke Rønnow Jessen
3 Torsdag 18.01.2024 17:00-18:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Silke Rønnow Jessen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Silke Rønnow Jessen
Underviser

Silke Rønnow Jessen

Jeg er et meget kropsligt og kreativt menneske og har taget flere forskellige uddannelser og kurser inden for krop, bevægelse, yoga, dans, kreativitet m.m.

Jeg er bl.a. uddannet psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog og Stott-pilates-instruktør. Derudover har jeg også studeret kinesisk medicin/akupunktur. Jeg har over 20 års behandlings- og undervisningserfaring i forskellig regi og har haft egen klinik og pilatesstudie.

I min pilates-undervisning supplerer jeg med både yoga, afspænding og fascietræning/bindevævsstræk og vægter en meget kropsbevidst og mindful tilgang.