Skip to content
Kvinder der laver stræk på yogamåtte til yoga ved FOF Aarhus

Hatha yoga - begyndere og letøvede

Med yogaen arbejder vi på at forbinde krop og sind. Det er en vej ind til at opnå mere kropsbevidsthed, ro og mentalt overskud.

Vi kommer på holdet igennem mange af de klassiske yogastillinger i et roligt tempo, hvor der er god tid til at komme dybere ind i kroppen. Vi fokuserer på teknikken i stillingerne og vores vejrtrækning samt på at strække og styrke kroppen. Du bliver guidet grundigt og vil opdage, at du med tiden bliver mere smidig. Vi starter timen med en kort meditation efterfulgt af en grundig opvarmning og slutter af med en afspænding.

Som deltager på holdet vil du: 

  • øge din kropsbevidsthed.
  • opnå større mentalt overskud. 
  • få løsnet eventuelle spændinger. 
  • forbedre din vejrtrækning. 
  • øge din smidighed og fleksibilitet.

Forudsætninger for deltagelse

Hatha yoga - begyndere og letøvede henvender sig både til dig, der er helt ny til yoga, og dig, der har dyrket yoga før. 

Praktisk information

Det er en god ide at have løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig i. Medbring også gerne et tæppe til afspænding.

Information

  • Dato 22.01.2024-24.06.2024
  • Adresse Skjoldhøjskolen
    Skjoldhøjvej 11
    8381 Tilst
  • Lokale Tumlesal
  • Bemærkninger Hav løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig i.Medbring egen yogamåtte og et tæppe til afspænding.Der er gratis parkering ved skolen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 22.01.2024 16:30-18:00 Skjoldhøjskolen Claudia Hoyda
2 Mandag 29.01.2024 16:30-18:00 Skjoldhøjskolen Claudia Hoyda
3 Mandag 05.02.2024 16:30-18:00 Skjoldhøjskolen Claudia Hoyda
Se alle Se færre
Billede af underviser Claudia S Hoyda, FOF Aarhus
Underviser

Claudia Hoyda

Jeg har undervist i yoga i knap otte år og i pilates i fem år.

Derudover underviser jeg også i styrketræning og i seniortræning.

I 2011 meldte jeg mig ind i Fitness World efter at have være på barsel et par gange og lavet knap så meget fysisk. Hurtig blev jeg glad for at gå på en masse hold og for at styrketræne på egen hånd. Jeg besluttede mig for at gøre det til en levevej og uddannede mig derfor til fitnessinstruktør og yogainstruktør i 2015.

Den glæde, energi og overskud det gav mig at bruge kroppen, ville jeg gerne formidle til andre. Sidenhen tog jeg også en pilates- og en strong uddannelse (styrketræning på hold).

Jeg uddanner mig løbende og færdiggjorde i foråret en yogauddannelse fra Ashtanga Yoga Shala. Jeg underviser i hatha og flow yoga, yoga for alle og hensyntagende hold.

Min undervisning er tilrettelagt så alle kan være med, alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har jeg en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, og jeg har en overgang været tilknyttet den lokale gymnastikforening, hvor jeg har haft gymnastikhold for børn.