Er du træt af at være stiv i kroppen, eller har du et meget stillesiddende arbejde, der giver dig stivhed og ømhed i kroppen?
Træningen foregår i et tempo og på et niveau, hvor alle kan være med. Vi laver hverken vild hovedstand eller bagoverbøjninger, men vi prøver kræfter med forskellige stillinger både stående, liggende og sidende. Vi har fokus på at stillingerne gennemgås ordenligt for at undgå skader. Vi laver en masse gode, blide og rolige stræk, så vi får arbejdet kroppen godt igennem, og vi lægger vægt på en god balance mellem styrke og bevægelse, så vi får lidt sved på panden. Vi afslutter vores træning med en dejlig guidet afspænding, så både krop og hoved kan koble helt af.
Vend din stivhed til smidighed henvender sig til dig, som oplever stivhed og ømhed i kroppen. Alle kan være med, da yoga er for alle. Også dig, der aldrig har prøvet yoga før.
Medbring gerne en drikkedunk og evt. et par varme sokker og en trøje, så du holder dig lun under den guidede kropsscanning.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 15.01.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
2 | Mandag 22.01.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
3 | Mandag 29.01.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
4 | Mandag 05.02.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
5 | Mandag 12.02.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
6 | Mandag 19.02.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
7 | Mandag 26.02.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
8 | Mandag 04.03.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
9 | Mandag 11.03.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
10 | Mandag 25.03.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
11 | Mandag 08.04.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
12 | Mandag 15.04.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
13 | Mandag 22.04.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
14 | Mandag 29.04.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
15 | Mandag 06.05.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
16 | Mandag 13.05.2024 | 17:00-18:50 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Kia Diget |
Se alle Se færre |
Jeg har dyrket yoga i lidt over 15 år og har siden hen uddannet mig til yogalærer, yoga nidra lærer og børneyogalærer.
Jeg er optaget af yogaens mange facetter og ikke kun de klassiske asanas - de fysiske stillinger, som man ofte møder i yogaen - men også roen og vibrationerne fra små mantras, fokus på vejrtrækningen med pranayama øvelser og guidet meditation med yoga nidra.
Jeg mener, at yoga er for alle - det er blot et spørgsmål om at finde den rigtige yogaform, der passer til dig.
Jeg er også uddannet sygeplejerske og Kranio Sakral terapeut.