Skip to content
Kursister der dyrker yoga på yogakursus ved FOF Aarhus

Yoga - begyndere og letøvede

Tag med en rejse ind i yogaens verden og oplev, hvordan du med yoga kan styrke og balancere både krop og sind. 

Du behøver ikke være smidig for at dyrke yoga, men med tiden vil du opleve, at din krop bliver mere fleksibel og lettere at arbejde med. Gennem forløbet vil du opleve, at du opbygger styrke, smidighed, balance og mere ro. På holdet udforsker vi forskellige yogastillinger, styrker og strækker kroppen. Vi fokuserer på både teknikken i stillingerne samt på vores vejrtrækning, og undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor du bliver guidet igennem alle stillingerne. Hver time afsluttes med afspænding. 

Som deltager på holdet vil du: 

  • opbygge styrke, smidighed og balance.
  • opnå øget kropsbevidsthed.
  • opnå mentalt overskud.
  • få løsnet spændinger op. 
  • opleve større ro i krop og sind.

Forudsætninger for deltagelse 

Yoga - begyndere og letøvede henvender sig til alle, uanset om du er helt ny til yoga, eller om du er godt i gang med din egen praksis. Vil du gerne gå på et hold, hvor træningen er mere avanceret, eller prøve kræfter med en særlig form for yoga, kan du gå på opdagelse i alle vores yogakurser her

Praktisk information

I lokalet findes alle nødvendige redskaber, herunder yogamåtter, blokke, tæpper, puder og meget mere. Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, hvis du ønsker det. Vi anbefaler, at du ifører dig behageligt tøj, der giver dig fri bevægelighed.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 15.01.2024 18:30-20:20 Fjordsgade foreningshus Pia Lieberknecht
2 Mandag 22.01.2024 18:30-20:20 Fjordsgade foreningshus Pia Lieberknecht
3 Mandag 29.01.2024 18:30-20:20 Fjordsgade foreningshus Munna Hoffmann-Jørgensen
Se alle Se færre
Pia Lieberknecht | Underviser i yoga i FOF Aarhus
Underviser

Pia Lieberknecht

Jeg er uddannet embodied flow yogalærer og er optaget af at facilitere bevægelse af krop og sind gennem yoga.

Derudover er jeg uddannet socialrådgiver, coach og er cand.mag i internationale studier.

I det daglige underviser jeg på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.