Skip to content
Oplev Arne Jacobsen arkitektur på strandvejen og ved Bellevue

Arne Jacobsens Klampenborg

Vil du med på en guidet tur langs vandet omkring Bellevue i Klampenborg med strand, skov og mange herlighedsværdier?

Omdrejningspunktet er den store danske arkitekt med den lille sandblæste pibe, Arne Jacobsen og flere af hans verdensberømte bygninger, der ligger som perler på en snor. Vi skal helt tæt på og høre historierne bag de arkitektoniske perler som: Bellevue Strandpark med de ikoniske livreddertårne, Bellevue Teatret med taget, der kan skydes til siden, og symbolet på den hvide by ved Sundet, Bellavista.

Vi oplever også knapt så kendte bygninger som Mattssons Ridehal, atriumhusene ved Bellevue Bugt og Søholmshusene med Arne Jacobsens tidligere hjem. Og selvom du måske kender alt til Arne Jacobsen, så vidste du måske ikke, at han designede alt til den nye strandpark lige fra omklædningskabiner til is-emballagen. At der har været dansesal i restaurantfløjen. Og at hans have ikke havde høje træer pga. udsigten. 

Arrangementet inkluderer guidet gåtur i raskt tempo på ca. 1,3 km. Turen er ikke for dårligt gående. Der er gratis parkering bag Bellevue Teatret.

Mødested: Klampenborg Station, Dyrehavevej 1, 2930 Klampenborg
Slutsted: Søholm l, Strandvejen 413, 2930 Klampenborg (vi følges ad retur)

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 27.04.2024 11:00-13:00 Indgangen Til Klampenborg St. Marianne Bentzen
Underviser

Marianne Bentzen

Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.

Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.

Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.