Skip to content
Oplev BaseCamp Skovbrynet og bondebyen i Lyngby med FOF Nordsjælland

BaseCamp og Bondebyen i Lyngby

Bondebyen i Lyngby er en af de bedst bevarede landsbyer på Sjælland. Nu har Lyngby fået endnu et unikt landsbymiljø – denne gang i form af arkitekttegnede studie- og seniorboliger formet som en gigantisk slange i landskabet.

Vi bestiger BaseCamps enorme tagkompleks, hvorfra vi kan se Sorgenfri Slot, Lyngby Sø og hele vejen ind til København. Vi går forbi Sorgenfri Kirkegård, den historiske kro Lottenborg og møllerne hvor Lyngbys oprindelse og udvikling ligger indlejret. Midt i det hele ligger den 1000 år gamle Lyngby Kirke på en bakketop.

Vi besøger C.F. Tietgens gravmonument, går ned i Estrups Fæstningskanal og forbi hospitalet Vartou. Slutteligt bevæger vi os ind i Bondebyen og ser nogle af Danmarks første ældreboliger, Gyrithe Lemches barndomshjem, Lindegården og ikke mindst Støvlet Cathrines Hus.

Turen er på ca. 3 km.

Mødested: BaseCamp, Skovbrynet 26, 2800 Kgs. Lyngby.

Se også FOF Nordsjællands andre ture og rundvisninger her

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.05.2024 17:00-19:30 BaseCamp Frederik Lindskov
Turleder

Frederik Lindskov

Uddannet cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie. Frederiks særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er han selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Frederik har efterhånden en del års erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder. Han er kendt for høj og klar tale, så gruppen kan stå spredt og samtidig få det hele med.

Frederik har desuden en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har han været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.