Skip to content
Kolonihaveforeningen Vennelyst

Vennelyst, Københavns ældste haveforening

Midt i København ved Christianshavns vold og Kløvermarksvej kiler de små kolonihavehuse i Haveforeningen Vennelyst sig ind. De 300 små haver blev etableret i 1892, hvilket gør det til Københavns ældste haveforening.
Kolonihaveejer og globetrotter Jørgen Oulund tager os med ad de smalle stier og fortæller om de sjove og finurlige huse og haver. Vennelyst er i manges øjne indbegrebet af danskhed og hygge. Er der mon også her fokus på, at nye medlemmer ønsker ”vild med vilje”? Vi afslutter med smørrebrød og en øl /vand.

Pris inkl. rundvisning, 3 stk. smørrebrød og en øl/vand. 

Mødested: festpladsen lige inde for indgang til Vennelyst, Låge 2. Der er busstoppested tæt på. Ikke egnet for dårligt gående

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 28.05.2024 11:00-14:00 Haveforeningen Vennelyst Bente Hatting Gjelten
Turleder

Bente Hatting Gjelten

Mag.art. i teatervidenskab fra Københavns Universitet og aut. guide.

Bente har i over 40 år undervist i FOF dels i Gentofte dels i Hørsholm i aktuelle teaterforestillinger og litteratur. Derudover har hun arrangeret talrige kulturrejser, bl.a. 21 gange til Gotland, derudover initiativtager til rigtig mange “Indenfor murene”-besøg, hvor vi med FOF-grupper besøger interessante steder og ofte får specialrundvisninger.

Rundt om i FOF-afdelinger holder Bente foredrag om aktuelle kulturbegivenheder eller berømte forfattere, senest “Er det forbandet at være dannet” (bl.a. om Emma Gad). I flere år har hun stået for “Teaterbrevkassen” og kaldes “Teatrets Emma Gad.”